Monday, September 8, 2008

Stellenbosch

Efter en uge i Cape Town besluttede vi at tage på opdagelse i weekenden. Lørdag kørte vi mod øst til Stellenbosch området. Dette område er hovedsageligt kendt for vinproduktion, men naturen er også her helt fantastisk. Endnu en gang vakte alle de vildt voksende liljer stor begejstring.









Første stop var vingården Meerlust. Dette er en gård bygget i den klassiske hollandske stil som området er kendt for. En halv times vinsmagning resulterede i indkøb af et par flasker til samlingen.






Næste stop var Uva Mira. Denne vingård ligge højt oppe af et bjerg. Vinsmagningen foregik med udsigt over kystlinjen helt ned til det sydligste Kap. Udover at dyrke vin havde de en mindre protea farm så der var rig mulighed for at lure lidt på disse blomster - glæder mig nu endnu mere til at flytte ind i en lejlighed.








Sidste stop var Waterford - en vingård bygget i ægte toscansk stil. Her sad vi i solen og smagte vin i en times tid - helt fantastisk. Også her kom vi afsted med et par flasker til skabet (som vi ikke har endnu...men som vi forhåbentligt får lov til at flytte ind til tirsdag).




Vi overnattede i Stellenbosch (så kunne Tommy også få lov til at nyde lidt vin uden at skulle køre!) som er en lille universitetsby. Som i en hver anden universitetsby var der masser af liv i gaderne om aftenen, og vi fandt os en lille hyggelig restaurant som oven i købet tilbød underholdning! Bestående af en portugiser på trompet og en russer på elorgel - meget underholdende.




Alt i alt var det en helt fantastisk lille udflugt - og da der kun er omkring 40 min kørsel derud kunne det godt gå hen og blive en weekend tradition.

No comments: